For at forhindre alvorlige klimaforandringer er vi nødt til hurtigt at reducere den globale udledning af drivhusgasser (GHG). Transport står for næsten en fjerdedel af Europas udledning af drivhusgasser. Man behøver ikke være nobelpristager for at lægge en og en sammen og konkludere, at jo hurtigere samfundet går over til at køre på vedvarende elektricitet, jo hurtigere kan vi bremse klimakrisen. Det er her, vi kommer ind i billedet.
Lynopladning er nøglen til at gøre elektrisk kørsel pålidelig, praktisk og behagelig. Faktisk er det en vigtig årsag til, at elektrisk kørsel er blevet mainstream i store dele af Europa. Vi er stolte af at kunne sige, at vi var de første til at bygge og administrere en stor del af den infrastruktur til lynopladning, du ser langs de europæiske veje i dag. Lige nu er vi i fuld gang med at gøre vores prisvindende opladningsoplevelse tilgængelig for millioner af bilister, hvilket gør det meget lettere for dem at skifte til elektrisk kørsel.
Når det er sagt, bliver selv en elektrisk revolution opbygget én person ad gangen. Hver eneste nye elbilist betyder noget. Hver eneste lynopladning betyder noget.
Derfor er den mission, vi har skrevet ned, ikke bare tomme ord. For os er det en evig påmindelse om, hvad der skal til for at forandre verden.